Verden rundt på seks uger med tre BCD Travel praktikanter

Serena De Martino, Douwe Stoer og Mila Buga er de udvalgte praktikanter til Management Associate-programmet for 2019, som er oprettet af BCD Travel i samarbejde med Association of Corporate Travel Executives (ACTE).

Tre nyudklækkede kandidater starter til sommer deres praktikophold hos BCD Travel, der tager dem på en lærerig rejse i flere byer verden over.

Serena De Martino, Douwe Stoer og Mila Buga er blevet udvalgt til Management Associate-programmet for 2019, som er oprettet af BCD Travel i samarbejde med Association of Corporate Travel Executives (ACTE). Første del af programmet omfatter en global rundrejse til otte byer, hvor praktikanterne præsenteres for arbejdsgange inden for forretningsrejser på BCD’s kontorer i Paris, Amsterdam, Utrecht, New York, Atlanta, Shanghai og Mumbai. Efter rundturen påbegynder praktikanterne en seksmåneders praktikperiode på udvalgte BCD-kontorer. Gennem hele programmet møder de seniorledere fra branchen for at få formel undervisning inden for forskellige driftsområder.

Mød praktikanterne

Serena De Martino

Serena De Martino, der bor i London | University of West London

Hvordan hørte du om programmet?

“Inden jeg færdiggjorde min kandidatgrad fra University of West London, modtog jeg en e-mail, hvori jeg blev foreslået at søge om Around the World-programmet. Det var lige præcis det, jeg gerne ville. Jeg tænkte, at min chance for at blive udvalgt var lille i forhold til antallet af ansøgere.”

Hvordan har du det nu, hvor du er blevet udvalgt?

“Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre måde at starte min karriere inden for forretningsrejser på. Jeg glæder mig til at udvikle nye færdigheder og blive bedre inden for denne spændende og dynamiske branche.”

Douwe Stoer

Douwe Stoer, der bor i Utrecht i Holland | Breda University

Hvordan var interviewprocessen?

“Interviewprocessen var omfattende og tog over en måned. Jeg gik videre gennem otte forskellige udvælgelsesrunder. Man skulle lave en videopræsentation, udfylde spørgeskemaer og deltage i fem særskilte interviews – det var en intens proces, men en værdifuld oplevelse. Jeg glæder mig til at komme i gang.”

Hvordan har du det, nu hvor du er endeligt udvalgt til Management Associate-programmet?

“Hver gang jeg bestod og gik videre til næste runde, glædede jeg mig mere og mere, men jeg blev også mere og mere nervøs. Da jeg endelig blev tilbudt praktikopholdet, var jeg fuldkommen henrykt.”

Mila Buga

Mila Buga, der bor i New York | Pace University

Hvad glæder du dig mest til ved dette program?

“Jeg glæder mig til at udforske erhvervsrejsebranchen, besøge succesrige og veletablerede virksomheder og lære om forretningerne indefra.”

Hvordan føles det at være vores praktikant i 2019?

“Det er en spændende mulighed for at udvikle mig professionelt. Jeg er virkelig taknemmelig for at være en del af programmet i år.”

Kender du en, der måske kunne tænke sig at være praktikant næste år? Tilmeld dig selv eller vedkommende for at få besked om ansøgningsprocessen for 2020. Følg praktikanternes rejse via @mapsonthemove.

Stay in the know,
even on the go

Never want to miss a thing? We'll get you the latest news, trends, insights and BCD news right in your inbox.

Name(Required)
Opt in consent(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.