BCD Travel kåret til “Bedste erhvervsrejsebureau” ved Danish Travel Awards 2019

Hele 16 erhvervsrejsebureauer var kandidater i kategorien “Bedste erhvervsrejsebureau”, men BCD Travel løb med sejren ved Danish Travel Awards 2019.

BCD Travel er blevet kåret til ‘Bedste erhvervsrejsebureau’ ved Danish Travel Awards 2019, der fandt sted onsdag d. 2. oktober i Cirkusbygningen København. Hele 16 erhvervsrejsebureauer var kandidater i kategorien, men BCD Travel løb med sejren.

I går aftes afholdte STANDBY.dk og Travelmedia Nordic for 24. gang Danish Travel Awards, og ligesom sidste år fandt begivenheden sted i Cirkusbygningen København. Mere end 400 branchefolk var spændte mødt op til den store aften, hvor hele 20 priser skulle uddeles af aftenens konferencierer TV studievært Natasja Crone og nyhedskorrespondent Rasmus Tantholdt.

Aftenens vindere blevet kåret på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion, der havde adspurgt mere end 2.600 danskere med en spredning på alder, køn og bopæl. Kvalitet af produkter og services var det bedømmelseskriterium, der var lagt til grund for udvælgelsen, da vinderne skulle findes i det omfattende statistiske materiale.

Enes Avdagic, Sales Manager Nordics, og Thomas Friis Rasmussen, Director Program Management Nordics, fra BCD Travel

Hele 16 erhvervsrejsebureauer var kandidater i kategorien “Bedste erhvervsrejsebureau”, hvor BCD Travel løb med sejren.

“Vi er stolte over at være blevet kåret som det bedste erhvervsrejsebureau 2019 i Danmark”, siger Thomas Friis Rasmussen, Director Program Management Nordics hos BCD Travel. “Det er dejligt at modtage anerkendelse for det store stykke arbejde, som vi hver dag lægger i at levere innovative teknologiløsninger og service af høj kvalitet til vores kunder og deres rejsende. Det er absolut et skulderklap, som giver os endnu mere blod på tanden til at levere best performance fremadrettet. Det skal fejres på vores kontorer i dag, så alle kan mærke, at de har del i denne holdindsats”, fortsætter Friis Rasmussen.

Foto: Michael Stub

 

Stay in the know,
even on the go

Never want to miss a thing?

We'll get you the latest news, trends, insights and BCD news right in your inbox.