15 tips til bæredygtige events

BCD M&E foreslår 15 ting, som eventplanlæggere kan gøre for at fremme bæredygtighed. Der er forskellige bedste praksisser, vi kan følge for at støtte den globale bæredygtighed, og som beskrives i “The Green White Paper” fra BCD M&E.

Når du afholder et møde eller en event, er der meget, du kan gøre for at beskytte miljøet og støtte lokalsamfundet. Her er 15 ting, du kan begynde at gøre for at gøre dine møder og events mere bæredygtige.

  1. Bliv klogere. Afsæt 30 minutter om ugen til at læse om emner inden for bæredygtighed, såsom menneskehandel, tilgængelighed eller klimaændringer. Tænk over, hvad det betyder for dine events.
  2. Sæt dagsordenen. Sæt bæredygtighed på dagsordenen for din interne eventplanlægning. Tænk over kundernes behov med hensyn til bæredygtighed, og udveksl ressourcer, idéer og udfordringer.
  3. Sæt mål. Vælg et af FN’s mål for bæredygtig udvikling, og brainstorm dig frem til en måde, hvorpå du kan inddrage det i dit næste event.
  4. Deltag i en kampagne. Du er ikke den eneste, der tænker over bæredygtige events. Ved at slå kræfterne sammen med andre får du adgang til ressourcer og tilgang til et netværk af ligesindede.
  5. Happy Hour for bæredygtighed. Inviter andre eventplanlæggere til Happy Hour for bæredygtighed, hvor I sammen kan udvikle kreative idéer til en plan for bæredygtighed inden for events. Tilbyd økologisk mad eller lokalt brygget øl for at anspore diskussion.
    Marketing Manager i BCD M&E John Kelly deler sin viden om, hvordan man vælger mere bæredygtig forplejning til konferencer.
  6. Skab incitament. Skab et incitament for teammedlemmer, der aktivt støtter bæredygtighedsmålene. Det behøver ikke være noget dyrt. Enhver anerkendelse af folks indsats vil opfordre dem til at gøre endnu mere.
  7. Køb bæredygtige produkter. Bed leverandører om at undersøge mere bæredygtige løsninger til navneskilte, skiltning eller papirvarer. Gør dem til standard, så de ikke-bæredygtige produkter ikke længere er blandt valgmulighederne.
  8. Fortrinsklausul om bæredygtighed. Medtag en fortrinsklausul om bæredygtighed i dine licitationer og kontraktskabeloner. Det vil medføre, at leverandørers politikker og bedste praksis for bæredygtighed spiller en rolle, når der træffes beslutninger.
  9. Lav en liste over ting, du vil stoppe med at gøre. Gør den enkel. Du kan eksempelvis fokusere på at udfase ting, som skaber affald.
  10. Universal eventbranding. Udelad datoer og steder fra brandingprodukter til events, så du kan bruge dem flere gange.
  11. Rejs grønt. Hav tips til grønne rejsemetoder på eventwebstedet, herunder offentlige transportmuligheder.
  12. Kommuniker. Når eventprodukterne er bæredygtige, skal du gøre opmærksom på det ved hjælp af officielle kendetegn for genanvendt materiale, økologi og fairtrade.
  13. Find sponsorer. Udarbejd forskellige sponsortrin for bæredygtighed. Med et større økonomisk råderum kan du gå efter nye bæredygtighedsidéer.
  14. Code of conduct. Har eventet et ‘code of conduct’? Hvis ikke, skal du udarbejde et. Hvis ja, skal du gennemgå det for at sikre, at det dækker vigtige situationer vedrørende chikane, inklusion, fairness og sikkerhed.
  15. Sjove facts. Forbered nogle sjove facts om bæredygtighed. Lån gerne fra The Green White Paper fra BCD Meetings & Events.   

Stay in the know,
even on the go

Never want to miss a thing?

We'll get you the latest news, trends, insights and BCD news right in your inbox.