Vær sikker på, hvornår din mor kommer hjem: BCD Travel udvider den rejsendes vigtigste værktøj med stemmeaktivering

Ny forskning tyder på, at menneskelig interaktion med talegenkendelsesteknologi og stemmeaktivering er ved at eksplodere. I 2020 vil over 200 milliarder søgninger pr. måned være talebaseret, viser ny rapport. BCD Travel udvider nu sin rejsestyringsplatform, Tripsource®, med stemmeaktiverede enheder.

Der findes nok ikke det barn, som ikke gerne helt præcist vil vide, hvornår mor eller far kommer retur fra en forretningsrejse og have klar besked herom. Og der er håb forude. Forretningsrejsende, som betjenes af det globale rejsebureau BCD Travel, kan nu se frem til, at de mest avancerede digitale teknologier indenfor retail er videreført til de forretningsrejsende for at forbedre forretningsrejsen.

BCD udvider således den i forvejen succesfulde rejsemanagement-platform, TripSource®, med ’cloud-baserede’ taletjenester. Forbedringen giver forretningsrejsende mulighed for en stemmeaktiveret rejsehåndteringsoplevelse på enhver Alexa-aktiveret enhed såsom Amazon Echo, Echo Plus eller Echo Dot, samt på enhver smartphone, der har Alexa-appen.

TripSource og Alexa-aktiverede enheder kan bruge den nye Alexa-feature til at anmode om specifikke detaljer angående forestående forretningsrejser, herunder ankomst- og afrejsedatoer/-tider, hotelbekræftelsesoplysninger og endda adressen til afhentningsstedet for udlejningsbilen.

“Vi ønsker at tilbyde forretningsrejsende adgang til rejseinformationen ved hjælp af deres yndlingsværktøjer og -udstyr, uanset om de er på kontoret, hjemme eller på farten”, udtaler Yannis Karmis, Senior Vice President of Product Planning and Development. “Virtuel stemmeteknologi giver os mulighed for problemfrit at integrere modersprogsteknologi i vores TripSource-platform og udvide vores selvbetjeningsfunktioner.”

BCD har benyttet sig af et team af stemmeaktiveringsdesignere og ingeniører for at gøre oplevelsen mere menneskelig for brugerne. BCD’s TripSource Alexa-feature udvider den intelligente kommunikation ud over e-mail ved at introducere tilføjelsen af “kælenavne” til den virtuelle personlige assistent, hvorved familiemedlemmer også kan blive opdateret. For eksempel kan børnene sige: “Alexa, spørg TripSource, hvornår mors fly ankommer,” og systemet vil genkende morens identitet og rejseoplysninger.

Ny forskning tyder på, at menneskelig interaktion med talegenkendelsesteknologier er ved at eksplodere. I følge en Phocuswright-rapport fra juli 2018 med titlen The State of Voice in Travel vil over 200 milliarder søgninger pr. måned være talebaseret. 60 % af de amerikanske rejsende bruger allerede stemmeaktivering til at få adgang til personlige oplysninger.

Efterhånden som tjenesten udvikler sig, vil BCD udvide talemulighederne til planlægning og booking – ikke kun med Alexa, men også ved brug af andre virtuelle assistenter som Google Assistant og Apples Siri. Virksomheden vil fortsætte med at udvikle servicen resten af året og ind i 2019.