Download pdf

Passagerkompensationsservice hjælper rejsende med deres rettigheder

Ny løsning er tilgængelig for alle BCD Travel’s europæiske kunder

Servicen “Air Disruption Compensation” fra BCD Travel, en på globalt plan førende virksomhed inden for travel management, er nu tilgængelig for virksomhedens kunder i Danmark, Benelux, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Norge, Polen, Sverige, Schweiz og England. Servicen muliggør kompensation til forretningsrejsende i tilfælde af aflysning eller forsinkelse af flyrejser. Efterspørgslen på servicen er stor: Aktuelt bliver der kun gjort krav på 5 % af kompensationsbeløbene, og derfor bliver EUR 793 mio. aldrig udbetalt.

Forstyrrelser i lufttrafikken rammer ca. 8 % af flyrejser verden over. Det er anslået, at 2,4 % af de flyrejser, der er underlagt EU-bestemmelser, rammes af en aflysning eller en forsinkelse på mere end tre timer. Udover den stress, der er forbundet med ikke at nå et forbindelsesfly eller med at ankomme for sent til et vigtigt møde, kan disse uforudsete hændelser også medføre yderligere udgifter, fx til mad og drikkevarer, mens der ventes i lufthavnen, eller endda et hotelophold.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF 261) nr. 261/2004 om kompensation til luftfartspassagerer, der gælder for flyrejser til eller fra de 38 EU-lande og -territorier, giver kompensation til passagerer i tilfælde af boardingafvisning, aflysninger eller lange forsinkelser. Kompensationsbeløbet ligger på mellem EUR 250 og EUR 600, afhængigt af antal kilometer for den pågældende flyrejse. Mange rejsende er ikke klar over denne forordning, og de forskellige flyselskaber har deres egne erstatningsordninger, der ofte kan synes tidskrævende og komplicerede. Derfor bliver p.t. helt op til 95 % af de EUR 835 mio., som passagerer kunne have krævet som kompensation hvert år, aldrig udbetalt!

Med henblik på at informere rejsende om deres rettigheder samt at forenkle processen har BCD Travel besluttet at udbyde servicen Air Disruption Compensation som en standardløsning til sine europæiske kunder i Danmark, Benelux, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Norge, Polen, Sverige, Schweiz og England. I praksis betyder det, at BCD Travel automatisk overvåger alle flyrejser, der er kvalificerede til kompensation i henhold til EF-forordningen nr. 261, og sender en underretning til rejsende pr. e-mail med instruktioner om, hvordan de gør krav på deres retmæssige kompensation via partneren AirHelp, der vil håndhæve det retsgyldige krav over for flyselskabet. BCD tilbyder servicen på et “løn efter resultat”-grundlag, hvilket betyder, at hvis der ikke gives kompensation, skal gebyret ikke betales. Der fratrækkes kun et servicegebyr, hvis kravet accepteres og fører til en økonomisk kompensation til den rejsende.

“På baggrund af den faktiske størrelse på de ikke opkrævede beløb går rejsende hos vores kunder glip af væsentlige fordele som kompensation for ulejligheden ved forsinkelser. Vores standardløsning for alle europæiske kunder er designet til at oplyse dem om deres rettigheder i forbindelse med et krav og forenkle kompensationsprocessen for de rejsende, så de kan udøve deres rettigheder på en effektiv måde. Vi tilbyder forsat vores kunder nem adgang til et stigende antal services og muligheder for merværdi, så de rejsende oprigtigt hjælpes til at rejse på bedre vis og opnå mere”, forklarer Stewart Harvey, President EMEA hos BCD Travel.

SLUT

Om BCD Travel

BCD Travel hjælper virksomheder med at få så meget som muligt ud af deres rejseudgifter. For rejsende betyder det, at vi sikrer deres sikkerhed og produktivitet, og at vi udruster dem til at træffe gode valg på farten. For travel managers og indkøbere betyder det, at vi rådgiver dem om, hvordan de kan øge værdien af deres rejseprogram. Kort fortalt hjælper vi vores kunder med at optimere deres rejser og at opnå mere. Det gør vi i mere end 108 lande med omtrent 13.000 kreative, engagerede og erfarne ansatte. Og det er på denne måde, at vi opretholder en brancheførende kundefastholdelsesrate (95 % over de seneste 10 år) med en omsætning i 2016 på $ 24,6 milliarder USD.

Om BCD Group

BCD Group er førende på markedet inden for rejseindustrien. Den privatejede virksomhed blev grundlagt i 1975 af John Fentener van Vlissingen og består af BCD Travel (global corporate travel management), Travix (online travel: CheapTickets, Vliegwinkel, BudgetAir, Flugladen og Vayama), Park ‘N Fly (ekstern lufthavnsparkering) og joint venture-selskaberne Parkmobile International (mobile parkeringsløsninger) og AERTrade International (konsolidering og opfyldelse). BCD Group har mere end 13.000 medarbejdere og opererer i mere end 100 lande med en samlet omsætning på 25,4 milliarder US dollars, herunder 10 milliarder fra partner-salg. Læs mere på www.bcdgroup.com.