Ny rejsevarsling advarer forretningsrejsende om risici på rejsen

En ny funktion i BCD Travels TripSource® platform øger sikkerhed og komfort før og under rejsen.

København, 23. august 2017 – Det globale forretningsrejseselskab BCD Travel tilbyder en ny funktion, der sender notifikationer til forretningsrejsendes mobile enheder omkring potentielt risikable situationer, der kan have indflydelse på deres rejse. Den nye funktion hjælper til at øge den rejsendes sikkerhed og komfort før og under rejsen.

BCD Travels nye rejsevarslinger er blot den seneste tilføjelse til mobiloplevelsen af TripSource, der er en robust platform til at skabe engagement hos den rejsende. Risikovarslingerne inkluderer advarsler og notifikationer i nødsituationer, der tæller sikkerheds-, vejr- eller transportforhold, der kan skabe uregelmæssigheder på rejsen. Notifikationerne bliver udelukkende sendt ud til rejsende, når en lokation i deres rejseplan er påvirket, hvilket sikrer altid relevante informationer.

BCD Travel introducerede første gang TripSource i 2014 som en gratis platform til forretningsrejsende til sporing og deling af rejseplaner (flyselskaber, hoteller, transport på land mm.). Siden da har BCD udvidet tilbuddet, så det nu inkluderer real-time flystatusvarslinger, kørselsvejledning, online check-in notifikationer, virksomhedsspecifikke politiske detaljer og kalendersynkronisering. Den tillader endda, at rejsende kan importere bookinger fra andre udbydere end BCD, så de kan have alle deres rejseplaner samlet ét sted.

I løbet af testperioden viste det sig, at tilføjelser af nye funktioner som risikovarslinger og servicemeddelelser var ekstremt relevante. Det gælder for eksempel varslinger omkring forbud mod bærbare computere på flyvninger mellem Mellemøsten og USA eller advarsler om nødsituationer som terrorangrebet i Barcelona i sidste uge. ”Pligten for tilstrækkelig service til forretningsrejsende er blevet mere kompleks, fordi destinationer, der traditionelt har været sikre, ikke længere føles sådan,” siger Chris Crowley, vice president EMEA hos BCD Travel. ”På samme tid har de teknologiske værktøjer simplificeret og strømlinet kommunikationen til de rejsende, hvilket giver os nye muligheder for nemt at give relevant og rettidig information, der kan sikre de rejsendes sikkerhed. Vi anerkender, at tydelig og hurtig kommunikation omkring en mulig uregelmæssighed hjælper vores kunders rejsende med at forberede, hvad de kan forvente i lufthavnen og på den måde reducere frustrationer.

Klik her for mere information eller for at downloade TripSource appen.