Personer, som indtil nu har haft mulighed for at rejse til USA som turist i op til 90 dage, skal nu – hvis de har besøgt Irak, Iran, Syrien eller Sudan i de seneste år og/eller har dobbelt statsborgerskab i disse lande – ansøge om et visum. Loven er vedtaget, men der foreligger endnu ikke en præcis dato for hvornår loven træder i kraft.
Kongressen ønsker at øge kontrollen på grund af bekymring for, at terrorister vil kunne komme ind i USA fra lande, hvis borgere ikke behøver at have regelmæssig visum for at komme til USA.
Danskere kan eksempelvis opholde sig i USA i 90 dage efter at der er udfyldt en såkaldt ESTA form og det samme gælder for borgere i mere end tredive lande, mange af dem i Europa.
De nye regler kræver, at de personer der har dobbelt statsborgerskab i Irak, Iran, Syrien og Sudan og eller har besøgt landet siden marts 2011, skal – for at opnå et visum – gennemføre et interview, hvor der også afgives biometriske træk/data.