Rejsende bør beskytte sig selv mod forurenet luft

Kun halvdelen af de mest besøgte byer verden over har ren luft, og derfor bør forretningsrejsende beskytte sig mod sundhedsfarerne ved forurenet luft.

Forretningsrejser betyder eksponering for potentielle risici såsom politiske uroligheder, terrorangreb, sundhedskriser – og luftforurening. Kun halvdelen af de 100 mest besøgte forretningsrejsebyer har ren luft ifølge en nylig Inform-rapport om Air Quality and Business Travel fra BCD Travel. Forretningsrejsende bør derfor have en plan for, hvordan de beskytter sig selv mod den skadelig virkning, som forurenet luft har. Denne artikel kommer med tips og tricks til forretningsrejsende.

Inden du rejser til en destination med usund luft

  • Undersøg din virksomheds muligheder for virtuelle møder. Måske kan du undgå en rejse til en by med dårlig luftkvalitet.
  • Læs din virksomheds rejsepolitik om sundhed og ulykkesberedskab.
  • Hold øje med Air Quality Index, vejrhjemmesider og lokale medier for at finde ud af, om risiciene er særligt høje under dit ophold.
  • Rejsende med kendte lunge- eller hjerteproblemer bør være ekstra opmærksomme.
  • Tal med din læge om din planlagte rejse.
  • Medbring relevant medicin såsom inhalatorer til astma samt dokumentation. Du skal muligvis have et pillepas for at få medicinen gennem tolden.
  • Undersøg, om luftkvaliteten på din destination forbedres på visse tidspunkter af året, og overvej at udskyde din rejse, indtil forureningen mindskes.

 

Under din forretningsrejse til en by med dårlig luftkvalitet

  • Motionér udendørs tidligt om morgenen for at mindske den potentielle eksponering for forurening.
  • Undgå stærkt trafikerede områder, hvor forureningen er værst.
  • Brug offentlig transport, og kør i lukkede biler.
  • Overvej at bære et personligt overvågningsapparat for luftkvalitet, så du kan måle risiciene i realtid.
  • Vælg briller i stedet for kontaktlinser for at minimere øjenirritation, eller sørg for at medbringe rigeligt med saltvandsopløsning.
  • Overvej at bære et forureningsfiltrerende åndedrætsværn, fx en støvmaske.
  • Vær på vagt over for gentagen hoste, smerter ved dybe vejrtrækninger, ubehag i brystet eller hvæsende vejrtrækning. Det kan alt sammen være tegn på, at du er blevet overeksponeret for forurenet luft. Hvis du har disse symptomer, skal du straks gå indendørs.

 

Få dit Travel Risk Survival Kit

Få lukket hullet mellem den sikkerhedshjælp, som dine forretningsrejsende ønsker, og dét, som dit virksomhedsprogram tilbyder. Vores Travel Risk Survival Kit beskriver farerne og angiver løsninger til at overvinde dem.

Stay in the know,
even on the go

Never want to miss a thing? We'll get you the latest news, trends, insights and BCD news right in your inbox.