Flypriserne på businessclass for regionale rejser vil stige med 2 % i løbet af 2019, mens priserne på andre områder stiger med 1 %, ifølge de justerede prognoser i BCD Travels Industry Forecast Update, som er den ledsagende rapport til 2019 Industry Forecast.
Flyrejseomkostningerne stiger til trods for, at oliepriserne er lavere end forventet. BCD forudser nu, at olie vil koste 65 USD pr. tønde, hvilket er lavere end den oprindelige prognose på 75 USD pr. tønde.
Hotelpriserne forventes at stige med mellem 1 % og 3 % i år, men denne forudsigelse har ikke ændret sig siden BCD udsendte den oprindelige Forecast i september.
Mike Eggleton, Senior Manager af Analytics & Research hos BCD Travel og forfatter af Industry Forecast, siger, at de aktuelle indikatorer tyder på en ændring i fremtiden: “De ansvarlige for indkøb af rejser må være forberedte, og de bør derfor være opmærksomme på udviklingen i økonomien, men også i luftfarts- og hotelbranchen.”
Hvad man skal holde øje med i 2019
Flypriser
På globalt plan er efterspørgslen på flyrejser mindsket i de seneste måneder, hvilket falder sammen med tegn på, at den økonomiske vækst er i afmatning. Flyselskaberne kan regulere på kapaciteten for at opveje nogle af konsekvenserne. Men en dæmpet efterspørgsel i kombination med overskudskapacitet kan føre til lavere flypriser og bedre erhvervsrabatter i andet halvår af 2019.
Tendenser inden for hoteller
På globalt plan er prognosen for hotelpriserne i 2019 fortsat uændret på de fleste markeder. Mellemøsten er en undtagelse. BCD har sænket sine prognoser for prisstigninger for Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater på grund af overforsyning.
Oliepriser
I takt med, at den globale økonomiske vækst sænker farten, bliver bekymringen for ringere efterspørgsel større end den tidligere bekymring for afbrydelser af olieforsyningen. Prisen på nordsøolie (brent) faldt med 29 % fra oktober til december. Prisen ligger nu på over 70 USD pr. tønde, men det er sandsynligt, at den falder tilbage i området imellem 60 og 70 USD.
Industry Forecast og Industry Forecast Update, som begge er udarbejdet af BCD’s Research & Innovation Team, formidler data, tendenser og analyser i forbindelse med forretningsrejser. Virksomheder, som køber rejser, kan bruge vores Forecast til at forstå, hvordan økonomien, teknologien og globale begivenheder påvirker forretningsrejser. BCD’s 2020 Industry Forecast forventes udgivet i september.
Kig nærmere på det
Hent Industry Forecast–infografikken.
Få hele rapporten.