Lige vilkår for flyselskaber og erhvervskunder

Rådgivningsvirksomheden og søsterselskabet til BCD Travel, Advito, har netop lanceret Airfare Predictor, som er et af de første og samtidig mest avancerede overvågningsværktøjer til flybilletpriser. Budget for flytransport for en gennemsnitlig erhvervsvirksomhed med en del aktivitet i udlandet løber hurtigt op, hvorfor alle besparelsesmuligheder er velkomne.

Det er Advito og Air Cube, den førende virksomhed inden for luftfartsdata og dataanalyse, der i fælleskab har udviklet den nye teknologi, som kan skabe nye, interessante besparelsesmuligheder for erhvervsvirksomheder og dermed gøre arbejdet for de ansvarlige medarbejdere for virksomhedens rejsebudgetter og rejsepolitikker nemmere.

Værktøjet overvåger prissætningstendenser og tilgængelighed af bookingklasser på fly. Det giver mulighed for at sammenligne nuværende og fremtidige priser, alt imens forhandlinger med flyselskaberne kan understøttes af ’real-time global intelligence’. Disse industridata hjælper virksomheder med at forstå fremtidige billetpriser, ofte for første gang for de fleste virksomheder, hvilket skaber lige vilkår for flyselskaber og erhvervskunder, når der forhandles.

”Som erhvervsrejsebureau står vi mellem virksomheden og den rejsende på den ene side og flyselskaberne på den anden side. Det nye avancerede værktøj hjælper os og i sidste ende kunden til at opnå de bedst mulige bookingmønstre og mest konkurrencedygtige billetpriser. En indsigt, som skaber transparens, lavere omkostninger og mulighed for, at den enkelte virksomhed kan fokusere på deres kerneforretning. Samtidig giver Airfare Predictor mulighed for at rapportere på såvel direkte som indirekte flyvninger, hvilket er yderst relevant for mange nordiske kunder”, siger Thomas Friis Rasmussen, Director Client Management, BCD Travel Norden.

Det patenterede analyseværktøj indsamler flyselskabernes priser (flybilletter) 180 dage frem i tid ved at efterligne forskellig bookingadfærd fra forbrugere. Analysen rækker ud over den enkelte billetpris og nedbryder den til fire komponenter for at stille skarpt på, hvorfor billetpriserne ændrer sig. Komponenterne er billetpris, luftfartsgebyr, skatter og bookingklassens tilgængelighed.

“Vores mål er at skabe mere gennemsigtighed i flyselskabernes prissætningspraksis, som påvirker virksomhedskunder,” siger Olivier Benoit, Advitos senior director and global air practice leader. “Vi kan nu besvare spørgsmål, som folk uden for flyselskabets prissætnings-teams tidligere ikke kunne besvare.”

Air Cube’s salgs- og marketingchef Olivier Bressard supplerer: “Vores business intelligence-ekspertise og evne til at indsamle flybilletdata gennem vores strategiske partner INFARE har muliggjort en opbygning af den visuelle løsning, som Advito har efterspurgt.”

For at give et eksempel på, hvordan løsningen virker i praksis, kan Advito skabe den fornødne transparens til at kunne ændre en forhandlingsstrategi og give højere besparelser, når et flyselskab tilbyder rabat på flybilletter, der reelt kun er tilgængelige 20 procent af tiden. Airfare Predictor dokumenterer, at den foreslåede rabat af samme årsag ikke ville medføre betydelige besparelser.

Et andet eksempel er, at en rejseansvarlig, der benytter sig af Advitos analyseværktøj, vil kunne identificere det bedste tidspunkt for bookingen, hvilket sikrer den lavest mulige billetpris. Airfare Predictor-data kan skabe den transparens, der skal til, for at en rejsende kan bestille en flyvning på det optimale tidspunkt til den bedste pris.

“De Advito-klienter, der deltog i BETA-testene, gjorde efterfølgende klart, at det nye værktøj er en game changer, fordi ingen indtil nu har vidst, hvordan man bruger disse oplysninger til egen fordel,” siger Benoit.