Download pdf

BCD Travels Industry Forecast forudsiger en stigning i flybilletpriser på 1 % og stigninger i hotelpriser på 2-4 %

UTRECHT, Holland, 19. marts 2018 – Priserne på flybilletter stiger langsomt på markeder med den største efterspørgsel i følge BCD Travels halvårlige opdatering til Industry Forecast for 2018. Samtidig er udsigterne for globale hotelpriser i 2018 uændrede med en forventet stigning på 2-4 % i forhold til sidste år.

BCD’s prognose for flybilletter er steget på en række markeder i forhold til den oprindelige prognose i Industry Forecast 2018, som blev udsendt i september 2017. I takt med forbedrede økonomiske udsigter er den store globale efterspørgsel på flyrejser samt stigende oliepriser med til at presse billetpriserne op. På baggrund af begrænset udbud og stigende efterspørgsel har BCD øget sit estimat på olieprisen fra 50 USD til 60 USD pr. tønde.

”Vores oprindelige prognoser for 2018 forbliver mere eller mindre uændrede. Flybilletter på økonomiklasse for interkontinentale rejser vil stige lidt mere end vores oprindelige prognose i takt med bedringer i verdensøkonomien,” siger Charuta Fadnis, BCD Travels øverste direktør for forskning og analyser.

Prognosen kigger på priser på flybilletter i syv større regioner for regionale og interkontinentale flyvninger på business og økonomiklasse samt forudsigelser for gennemsnitlige hotelpriser pr. overnatning og antagelser om økonomisk vækst. Halvårlige justeringer til prognosen med oplysninger om hvert marked er tilgængelige i den komplette opdatering. Prognosen, som tidligere blev udgivet af BCD’s konsulentafdeling, Advito, produceres nu af BCD Travels research- og intelligenceteam.

Opdateringen til BCD Travels Industry Forecast for 2018 kigger også nærmere på nogle spirende tendenser af interesse for travel managers, herunder:

  • Indvirkningen af ekstragebyrer, der skyldes flyselskabernes bestræbelser på at sænke deres distributionsomkostninger
  • Fordelene ved at samle administration af rejser og udgifter samt mulighederne for at udvide dette til andre aktiviteter i en helhedsløsning.

Ændring i flyselskabers distribution

Flyselskaberne er ivrige efter at sænke deres distributionsomkostninger og udvikle bedre måder at markedsføre deres produkter på gennem deres egne salgskanaler. Nogle af de større europæiske flyselskaber som f.eks. Lufthansa Group og to IAG-selskaber (British Airways og Iberia) er begyndt at pålægge gebyrer for billetter købt gennem indirekte kanaler. Air France-KLM vil snart følge efter. Det har ført til højere priser for kunder, som køber billetter gennem tredjepartskanaler som f.eks. globale distributionssystemer (GDS). Rapporten kigger nærmere på konsekvenserne og effekten af denne udvikling. 

Rejser og udgifter: Kom længere med en helhedstilgang

Cirka 60 % af de virksomheder, som BCD Travel har undersøgt, bruger et online bookingværktøj (OBT), og samme procentdel har introduceret et udgiftsstyringssystem (EMS). Overraskende nok har mindre end en tredjedel af disse virksomheder samlet dem under ét. Implementering af et samlet system bidrager til at reducere stress forbundet med forretningsrejser og forbedrer samtidig rejseprogrammets effektivitet. Opdateringen går endvidere i dybden med muligheder og fordele.

SLUT

Om BCD Travel

BCD Travel hjælper virksomheder med at få så meget som muligt ud af deres rejseudgifter. For rejsende betyder det, at vi sikrer deres sikkerhed og produktivitet, og at vi udruster dem til at træffe gode valg på farten. For travel managers og indkøbere betyder det, at vi rådgiver dem om, hvordan de kan øge værdien af deres rejseprogram. Kort fortalt hjælper vi vores kunder med at optimere deres rejser og at opnå mere. Det gør vi i mere end 108 lande med omkring 13.000 kreative, engagerede og erfarne ansatte. Og det er derfor, vi har branchens mest stabile kundefastholdelse (95 % over de sidste 10 år) og en omsætning i 2016 på 24,6 milliarder US dollars.

Om BCD Group

BCD Group er førende på markedet i rejseindustrien. Den privatejede virksomhed blev grundlagt i 1975 af John Fentener van Vlissingen og består af BCD Travel (global corporate travel management), Travix (online travel: CheapTickets, Vliegwinkel, BudgetAir, Flugladen og Vayama), Park ‘N Fly (parkering uden for lufthavne), Airtrade Holland (konsolidering og opfyldelse) og joint-venture selskabet Parkmobile International (mobilparkeringsapplikationer). BCD Group har over 14.000 medarbejdere og driver virksomhed i 108 lande, med en samlet omsætning på 26,4 milliarder US dollars, hvoraf 10,4 milliarder US dollars stammer fra partnersalg. . Læs mere på www.bcdgroup.com.