Air Disruption Compensation
Er dit fly forsinket, annulleret eller overbooket?
Du kan have krav på kompensastion!

På baggrund af EU-forordning 261/2004 kan rejsende have ret til økonomisk kompensation, hvis flyvninger annulleres eller er mere end 3 timer forsinket (grundet et forhold som er under flyselskabets kontrol).

Reglerne for kompensation ved forsinkelser og annulleringer gælder i hele EU og i andre lande som Norge, Island og Schweiz, Vestbalkan og Tyrkiet. Reglerne gælder for alle flyvninger, der starter i disse lande. Endvidere dækkes flyvninger med afgange uden for medlemslandene og ved ankomst til et medlemsland, hvis flyselskabet har hjemsted i et af medlemslandene.

Rejsende er ofte ikke klar over, at de kan have ret til denne form for kompensation. De, der er opmærksom på det, sender sjældent et krav til flyselskabet, da hele processen opleves kompleks og tidskrævende. Sammen med AirHelp har BCD Travel nu gjort det nemt for rejsende!

Air Disruption Compensation er en service, der hjælper rejsende med at gøre legitime krav om kompensation gældende. BCD Travel har besluttet at tilbyde denne service som led i vores standard service tilbud.

Vi informerer den rejsende via e-mail, hvis en flyvning er berørt af aflysning eller forsinkelse, hvilket gør dem berettiget til erstatning. Afsenderen vil være TripSource: Travel Claims (adcclaims@bcdtravel.com). Det vil da være op til den rejsende, om man ønsker at gøre krav gældende over for flyselskabet. Den email, som den rejsende modtager, beskriver på en meget enkel måde hele processen.

Hvor meget får du i kompensation?

Kompensationen er afhængigt af afstanden, se nedenfor.

0-1500 KM 1500-3500 KM >3500 KM
€250 €400 €600

Lykkes det AirHelp at hjemtage kompensation fra flyselskabet, vil deres gebyrer blive fratrukket den kompensation, der tilbagebetales til den rejsende. Gebyret afhænger af kompensationsbeløbets størrelse og der opkræves ingen ekstra gebyrer ud over dette.

Lykkes det ikke AirHelp at skaffe kompensation fra flyselskabet eller den rejsende ikke ønsker hjælp til at søge kompensation, opkræves der naturligvis intet gebyr.

Vi ønsker at påpege, at BCD Travel ikke deler personlige oplysninger af nogen art med tredjeparter i processen med at identificere flyvninger, hvor rejsende har ret til erstatning.