Nyt globalt joint venture mellem BSM og BCD Travel

Nyt joint venture mellem BSM og BCD Travel ser dagens lys i dag og resulterer i et førende, globalt tilbud til virksomheder med erhvervsrejser inden for energi- og marinesektoren.

Utrecht, Nederlandene, 7. maj 2019 – Det globale erhvervsrejsebureau BCD Travel og marine-virksomheden Bernhard Schulte Shipmanagement (BSM) har i dag offentliggjort et nyt joint venture, der har til formål at skabe et specialiseret, dynamisk og hurtigt reagerende globalt tilbud på erhvervsrejser inden for marine. Det nyetablerede joint venture understøtter BCD’s udvidelse af ERM-sektoren (’Energy, Resources and Marine’) og supplerer med helt specialiserede services.

«Netop for et land som Danmark med en lang tradition inden for energi- og marinesektoren og med en række store energi- og marinevirksomheder i landet, er det nye joint venture uhyre relevant. Forskellige skifteholdsordninger på borerigge i Nordsøen samt transport til skibe, der ligger på den anden side af jorden, gør, at virksomheder, der er ansvarlige for, at medarbejderne kommer sikkert og rettidigt ud i verden og hjem igen, virkelig skal kunne sit kram. BCD’s årelange erfaring med kompliceret logistik for udlandsrejser kombineret med BSM’s ekspertise inden for marine kommer virksomhederne til gavn”, siger Thorsten Kirkegaard Winther, der er nyansat Vice President for Business Development Marine i BCD Travel.

Få typer af erhvervsrejser kan matche kompleksitetsniveauet og behovet for specialiserede services, som det er tilfældet i energi- og marinesektoren. Det nye partnerskab vil kunne skabe værdi for kunderne gennem en række synergier, som BCD og BSM tilbyder i fællesskab, herunder:

  • Omfattende besætningsstyrings-apps samt digitale løsninger til marinesektoren udviklet gennem BSM’s tekniske division, MariApps, hvilket gør det lettere og mere effektivt at styre de søfarendes rejse- og logistikbehov.
  • BSM’s detaljerede indsigt i de søfarendes rejsebehov baseret på mere end 30 års erfaring med at håndtere udfordrende besætningsændringer og rejser til søfarende samt en arv, der strækker sig over mere end 135 år i marinesektoren.
  • Et globalt netværk og evnen til at levere omfattende rejsestyringstjenester i rette omfang.
  • Et lokalkendskab i lande på nøglefragtsteder over hele verden, hvad gælder marineekspertise.
  • Yderligere adgang til et specialiseret hav- og offshore-kendskab.
  • BCD TripSource® traveller platform, der leverer et komplet overblik over rejsen med henblik på rejseplanlægning, relevante meddelelser til rejsende, sikkerhedsoplysninger og hotelbookingsfunktionalitet (sidstnævnte er alt efter, om den enkelte virksomhed har det med i sin rejsepolitik) for at holde de rejsende engagerede samt rejsen velorganiseret.
  • BCD’s DecisionSource® program management platform med dataindsamling og analyseredskaber, der gør det muligt i maritime operationer at få indsigt og tage bedre beslutninger på tværs af både besætning og budgettet for erhvervsrejser.

”BCD anerkender, at marinesektoren er kompleks. Vores nye joint venture med BSM giver ikke kun specialiseret ekspertise inden for marine til vores nuværende og potentielle kunder. Det giver begge virksomheder mulighed for at udnytte de bedste teknologi- og serviceydelser, der er tilgængelige i de respektive sektorer – alt på det optimale serviceniveau og til konkurrencedygtige priser”, siger Stewart Harvey, BCD Travel President i EMEA.

Mennesker, der arbejder på havet, stoler på de globale og lokale rejsebureauer, de benytter, med den ekspertise, de har, da de er afhængige af en stor fleksibilitet og gode forbindelser for at ankomme præcis på det tidspunkt, de skal, og dér hvor de skal være. Transport af personale til skibe, olierigge eller lignende, og styring af besætningsændringer og reservationer i sidste øjeblik kræver meget koordinering og erfaring. Denne sektor er rig på historie og traditioner, og de der opererer indenfor den, bør kende spillereglerne.

“Vores nye joint venture kombinerer BSM’s specialiserede teknologi og dybe indsigt i kundernes behov inden for marine med BCD’s globale kendskab og store ekspertise inden for erhvervsrejser, hvilket giver markedet et unikt sæt af kompetencer”, siger Yiannis Sykas, BSM Director of Strategy and Product Development.

Se mere: https://www.bcdtravel.com/erm/