Ny tilgang revolutionerer den andenstørste udgiftskategori, nemlig hotelprogrammer

Utrecht, Nederlandene – 13. juni 2019 – For at imødekomme en branche i forandring har det globale erhvervsrejsebureau BCD Travel i dag præsenteret en markant ny tilgang til håndtering af hotelprogrammer – Stay by BCD Travel™. Virksomheden lancerer en dedikeret global hoteldivision med April Bridgeman i spidsen, der for nylig blev udnævnt til Senior Vice President af Hotel Solutions i BCD Travel.

Vores nye hoteldivision vil forandre markedet og skabe nye fordele for skandinaviske virksomheder. Det er tid til at se ud over forhandlede hotelpriser og fokusere på andre strategier til udgiftsstyring, og det er nødvendigt at fremme efterlevelsen af hotelprogrammer, opbygge forbrugertillid og påvirke købsbeslutninger,” siger Thomas Ådén, Vice President Nordics i BCD Travel.

Den nye hoteldivision vil levere betydelige fordele til BCD’s nuværende og fremtidige kunder ved at gøre det nemmere for dem at finde innovative hotelløsninger inden for erhvervsrejser. Hoteldivisionen består af nyoprettede stillinger og medarbejdere fra BCD samt dennes rådgivningsafdeling Advito. Divisionen tilbyder udgiftsstyring, indholdssammenlægning, indkøb og booking, administration af virtuel betaling og digital fakturering, prissikring, administration af tilgængelige hotelpriser, analyser, oplysnings- og efterlevelseskampagner, merchandising og brug af hyppigt opdaterede mål for markedsprisniveauer.

April Bridgeman vil fortsat lede Advito, så hun kan skabe værdi for kunderne ved at øge den strategiske strømlining og levere et omfattende overblik over udgifter på tværs af rejsekategorier, herunder hotel, fly, tog, bil og landtransport m.m. Hun rapporterer nu til Global Chief Operating Officer og Chief Commercial Officer Mike Janssen.

“Hoteller er det vigtigste konkurrenceparameter for kunderne,” siger Mike Janssen. “De repræsenterer den andenstørste udgiftskategori inden for rejser og er i stigende grad den målestok, som rejseprogrammers succes eller fiasko måles på, både når det kommer til besparelser og tilfredshed. Vores innovative, datadrevne hoteltilgang vil hjælpe Travel Managers og indkøbsansvarlige med at skabe gode resultater.”

BCD bevæger sig ud over branchens traditionelle fokus på ressourcekrævende, sæsonbetonet sourcing. Erhvervsrejsebureauet vil i højere grad fokusere på strategier til udgiftsstyring som fx merchandising, mål for markedsprisniveauer og prissikring. Den unikke tilgang understøttes af digital markedsføring og merchandising til at opbygge kendskab til hotelprogrammet blandt rejsende, øge efterlevelsen og påvirke købsbeslutninger – hvorved der genereres merværdi med en mindre indsats.

“Gode hotelprogrammer er intet værd, hvis medarbejderne ikke tager dem til sig,” siger April Bridgeman. “Når man fokuserer på at få medarbejderne til at efterleve hotelprogrammet og investerer i strategier til udgiftsstyring, der går ud over sourcing, opnår man markant bedre resultater end med traditionelle tilgange. Det er nødvendigt nu at benytte fremgangsmåder, der er mere værdiforøgende.”

En af BCD’s kunder, en global medicovirksomhed, reducerede fx sit antal af forhandlingsmarkeder med 55 % og angav i stedet de målsatte prisniveauer for hoteller som udgiftsretningslinjer for rejsende. Alene gennem dette skift opnåede de 4,9 % trinvise besparelser på disse markeder, der ikke hørte til hotelprogrammet. En anden kunde, en kendt fødevareproducent, øgede antallet af hotelreservationer i rejseprogrammet med 139 % fra et år til et andet gennem en nøje planlagt oplysnings- og efterlevelseskampagne.

BCD’s effektive tilgang til hoteller understøttes af flere års salgssucceser og en konkurrenceorienteret vækstplan, som har givet mulighed for at geninvestere over 40 % af indtjeningen i teknologi og infrastruktur. Denne investering har desuden resulteret i en markant vækst for BCD’s digitale platforme, herunder DecisionSource®, en analyse- og intelligensplatform til Travel Managers, TripSource®, en effektiv platform til rejsestyring, engagement og reservationer, og SolutionSource®, en markedsplads for godkendte teknologiløsninger, der udvider virksomheders rejseprogrammer.

Stay by BCD Travel sikrer en fundamental indvirkning på hotelprogrammer gennem to hovedelementer:

  • Besparelser ud over sourcing

Sourcing har altid været den primære strategi til styring af hoteludgifter. De trinvise besparelser, der opnås gennem sourcing, bliver mindre, og den genererede værdi matcher ikke arbejdsindsatsen. Desuden peger data på, at de fleste virksomheder sourcer hoteller i markeder, de ikke udnytter optimalt, de medtager for mange hoteller i hotelprogrammet for at maksimere forhandlingsresultaterne, og de medtager de samme hoteller i programmet år efter år. Resultatet bliver en forhandlingsposition, der ikke er konkurrencedygtig. BCD anbefaler markante reduktioner i antallet af forhandlede aftalehoteller for de fleste kunder og fokuserer på andre strategier til udgiftsstyring, der genererer større værdi og flere besparelser med en mindre arbejdsindsats. Disse strategier udmunder typisk også i hotelprogrammer, som rejsende i højere grad er glade for.

Efterlevelse af hotelprogrammet
Kun BCD tilbyder avancerede digitale markedsføringsstrategier, ekspertise i forbrugeradfærd og en prisbelønnet digital oplevelse inden for hotelprogrammer. Stay by BCD Travel fremmer efterlevelsen af programmet, opbygger forbrugertillid, påvirker købsbeslutninger og skaber loyale ambassadører for hotelprogrammet. BCD’s enorme hotelsortiment på over 1,4 mio. unikke ejendomme stammer fra forskellige kilder, herunder traditionelle globale distributionssystemer, hotelreservationsbureauer og -administratorer. Ud over de mange ejendomsmuligheder får rejsende vist et udvalg af hotelpriser, hvilket understøtter deres tillid til hotelprogrammet. BCD integrerer også sit samlede indhold på platformene i alle større onlinereservationsværktøjer, så rejsende får adgang til de samme reservationsmuligheder, uanset hvilken reservationskanal de benytter. Det sikrer dem en bedre oplevelse og øget serviceeffektivitet.

Om BCD Travel

BCD Travel hjælper virksomheder med at få så meget som muligt ud af deres rejseudgifter. Vi giver rejsende innovative løsninger, der sikrer deres sikkerhed og produktivitet, og vi udruster dem til at træffe gode valg på farten. Vi samarbejder med travel managers og indkøbsansvarlige om at simplificere kompleksiteten af forretningsrejser, opnå besparelser og øge tilfredshed, så virksomheden bedre kan nå sine målsætninger. Kort fortalt hjælper vi vores kunder med at rejse smartere og opnå mere. Det gør vi i 109 lande med omtrent 13.800 kreative, engagerede og erfarne ansatte. Og det er på denne måde, at vi opretholder en brancheførende kundefastholdelsesrate med en omsætning i 2018 på $ 27,1 milliarder USD. Læs mere på www.bcdtravel.dk

Om BCD Group

BCD Group er førende på markedet inden for rejseindustrien. Den privatejede virksomhed blev grundlagt i 1975 af John Fentener van Vlissingen og består af BCD Travel (globalt erhvervsrejsebureau), BCD Meetings & Events (globalt møde- og eventbureau), Travix (online travel: CheapTickets, Vliegwinkel, BudgetAir, Flugladen og Vayama), Park ‘N Fly (ekstern lufthavnsparkering) og Airtrade (konsolidering og opfyldelse). BCD Group har mere end 14.900 medarbejdere og opererer i 109 lande med en samlet omsætning i 2018 på 29,8 milliarder US dollars, herunder 10,7 milliarder fra partner-salg. Læs mere på www.bcdgroup.com.