Erhvervsrejser: Populært rejseværktøj får nye vigtige partnere

Utrecht, Nederlandene, den 30. juli, 2019 – BCD Travels SolutionSource®, som er en markedsplads over teknologipartnere, øger nu antallet af autoriserede tredjepartsløsninger betydeligt. Det betyder, at det bliver nemmere for virksomheder at identificere og integrere de mest værdiskabende teknologipartnere i deres rejseprogrammer.

Det førende globale erhvervsrejsebureau BCD Travel har i dag offentliggjort en betydelig udvidelse af antallet af tilbud på deres SolutionSource-platform. Med de nye tilføjelser har kunder, der benytter SolutionSource, nu adgang til 19 innovative tredjeparts-teknologileverandører – en stigning på seks nye siden årets begyndelse. Mere end 300 kunder har allerede implementeret en eller flere SolutionSource-teknologipartnere i deres rejseprogram.

Med lanceringen af SolutionSource i 2018 introducerede BCD Travel en helt ny tilgang til at levere unikke teknologiløsninger til deres erhvervskunder. Tredjepartsteknologipartnerne overvåges og autoriseres af BCD Travel, inden de bliver en del af den teknologiske markedsplads, som SolutionSource kaldes. Gennem SolutionSource giver BCD deres partnere adgang til et sæt API’er (Application Programming Interface) samt udviklingsværktøjer, som sikrer en enkel og sikker integration i kundernes egne rejseprogrammer. Kunderne kan vælge den partner eller de partnere, der bedst passer til deres behov og dermed sikre et komplet skræddersyet rejseprogram.

”De seneste år har mange nye, innovative rejseteknologier set dagens lys. Mange af dem tilbyder en stor potentiel værdi for erhvervsrejseindustrien men er ofte begrænset af ældre systemer og kontraktmæssigt bureaukrati”, siger Irina Matz, BCD Travels Senior Director af SolutionSource. ”Som kundernes betroede erhvervsrejserådgiver ønsker vi at sikre, at de har adgang til de nyeste teknologileverandører, som reelt kan hjælpe med til at skabe succes i deres rejseprogrammer”.

Igennem de seneste måneder har BCD budt flere nye partnere velkommen herunder Hubtobee, Lumo, Park ‘N Fly, Tripkicks, VATBox og VisaHQ. De er – ligesom eksisterende partnere som Pana, Freebird, FairFly, International SOS, Yapta, SpotHero, Groupize og Rocketrip – nu med på SolutionSource. Erhvervsrejsebureauets kunder har dermed adgang til 19 BCD-godkendte industriteknologier på tværs af ni kategorier, herunder rejsetjenester, duty of care, gæsterejser, programoptimering og mere.

BCD vil præsentere nogle af disse SolutionSource-partnere på den kommende Global Business Travel Association conference i Chicago.
Vil du vide mere om SolutionSource? Se alle partnere her.

Om BCD Travel

BCD Travel hjælper virksomheder med at få så meget som muligt ud af deres rejseudgifter. Vi giver rejsende innovative løsninger, der sikrer deres sikkerhed og produktivitet, og vi udruster dem til at træffe gode valg på farten. Vi samarbejder med travel managers og indkøbsansvarlige om at simplificere kompleksiteten af forretningsrejser, opnå besparelser og øge tilfredshed, så virksomheden bedre kan nå sine målsætninger. Kort fortalt hjælper vi vores kunder med at rejse smartere og opnå mere. Det gør vi i 109 lande med omtrent 13.800 kreative, engagerede og erfarne ansatte. Og det er på denne måde, at vi opretholder en brancheførende kundefastholdelsesrate med en omsætning i 2018 på $ 27,1 milliarder USD. Læs mere på www.bcdtravel.dk

Om BCD Group

BCD Group er førende på markedet inden for rejseindustrien. Den privatejede virksomhed blev grundlagt i 1975 af John Fentener van Vlissingen og består af BCD Travel (globalt erhvervsrejsebureau), BCD Meetings & Events (globalt møde- og eventbureau), Travix (online travel: CheapTickets, Vliegwinkel, BudgetAir, Flugladen og Vayama), Park ‘N Fly (ekstern lufthavnsparkering) og Airtrade (konsolidering og opfyldelse). BCD Group har mere end 14.900 medarbejdere og opererer i 109 lande med en samlet omsætning i 2018 på 29,8 milliarder US dollars, herunder 10,7 milliarder fra partner-salg. Læs mere på www.bcdgroup.com.