BCD Travel investerer massivt i japansk virksomhed

Utrecht, Nederlandene – 2. juli 2019 – BCD Travel investerer massivt i Japan og overtager majoriteten i japanske Travel Management Company, Hitachi Travel Bureau.

BCD Travel har netop underskrevet en aftale om at overtage majoritetsejerskabet i en japansk virksomhed. Aftalen giver BCD Travel bestemmende indflydelse, hvad gælder forretningsaktiviteterne i Japan. Et af Stillehavsregionens vigtigste markeder for forretningsrejser.

“Denne investering er resultatet af en omhyggelig, langsigtet planlægning og også en afspejling af vores engagement i Asien, Stillehavsregionen,” siger Greg O’Neil, BCD’s President for Asia Pacific. “Som majoritetsaktionær i vores i forvejen betroede partner, Hitachi Travel Bureau, ser vi frem til yderligere at forbedre vores produkt- og serviceydelser til både globale og lokale kunder på det vigtige marked.”

Hitachi Travel Bureau er et af Japans førende rejsebureauer med 280 ansatte, kontorer i Japan og Kina og en årlig omsætning på over 330 millioner US-dollars. Som en af Stillehavsregionens førende økonomier gør Japans mange forskellige eksportområder som bilindustri, forbrugerelektronik, lægemidler, bioteknik, skibsbygning, luftfart og forarbejdede fødevarer området til et lukrativt forretningsområde.

Kazuhiko Otani, den nuværende President for Hitachi Travel Bureau, forbliver ved roret som formand/ administrerende direktør for BCD Travel i Japan. Med over 30 års lokal erfaring og stor viden om industrien vil Kazuhiko forblive ansvarlig for at lede BCD’s vækststrategi i det marked, der er i rivende udvikling.

BCD’s investering i Japan er den seneste i en flerårig række af opkøb. Andre køb af majoritetsposter og fuldt ejerskab omfatter erhvervsrejseoperationer i Brasilien, Kina, Hongkong, Polen og Colombia; Acendas Travel and World Travel Services i USA; det nordiske rejsebureau Ticket Biz, Global Grass Roots Meetings & Events; det U.K.-baserede internationale eventbureau Zibrant; det amerikansk baserede Universal Meetings Management Inc. og marketing-logistikfirmaet Plan 365 Life Sciences; samt det mobile teknologiselskab GetGoing.

“Vores majoritetsejerskab i Japan demonstrerer vores aggressive akkvisitionsstrategi,” siger John Snyder, President og CEO for BCD Travel. “Vi vokser på markeder, hvor der er en stigning i forretningsrejseaktivitet, og hvor vores kunder ønsker, at vi er repræsenteret. Denne investering åbner nye forretningsmuligheder for os i et af verdens mest unikke rejsemarkeder. ”

Om BCD Travel / Om BCD Group