Danske direktører er vilde med at kombinere forretning og fornøjelse

København 11. september 2017. Danske CEO’er, CFO’er og andre direktører elsker at kombinere forretning og fornøjelse, mens de er på arbejdsrelaterede rejser. Meget mere end andre forretningsrejsende generelt. De shopper, tager på sightseeing, forlænger turen, besøger kulturelle seværdigheder og tager familien med. Det viser tal fra en ny stor nordisk undersøgelse blandt 4.000 forretningsrejsende fra BCD Travel.

Danskerne er glade for forretningsrejser. Når de bliver spurgt, om de kan lide at rejse med arbejdet, svarer 75% af danske forretningsrejsende ja (27% endda rigtig meget). Når direktører bliver spurgt om det samme, svarer 92% ja (49% endda rigtig meget). Men hvorfor er direktørerne sammenlignet med andre forretningsrejsende så meget gladere for at rejse arbejdsrelateret?  Rejseselskabet BCD Travel har fundet svaret i en stor undersøgelse med 4427 nordiske forretningsrejsende, herunder 1.244 danskere. 

Direktørerne bleasurer mest
I undersøgelsen fra BCD Travel svarer 63% af de danske forretningsrejsende, at de sommetider kombinerer forretning og fornøjelse, når de er på forretningsrejse. Begrebet hedder “bleasure”, og er en kombination af business og pleasure. Det samme gør sig gældende for et forbavsende stort antal direktører, nemlig hele 86%.

Ikke nok med at direktørerne bleasurer mere end de forretningsrejsende generelt – de gør det også oftere. 57% af de danske forretningsrejsende kombinerer forretning og fornøjelse ofte eller næsten hver gang, de rejser arbejdsrelateret. Det samme gør sig gældende for 75% af direktørerne.

”Arbejde og privatliv begynder at smelte sammen. I dag er det meget sandsynligt, at man kombinerer en konference i eksempelvis Barcelona med et par dages fri til at se fodbold på Camp Nou og besøge små tapasrestauranter med familie og venner,” siger Anders Lau Nielsen, Director of Client Management Nordics hos BCD Travel Denmark.

Shopping, sightseeing og ture, der forlænges
Når de danske direktører bleasurer på forretningsrejsen, tager de på shopping (49%), sightseeing (46%) og forlænger deres tur med et par ekstra dage (41%). Mange er også kulturelle på deres rejse (30%) og medbringer deres familie (24%).

Ifølge Anders Lau Nielsen, kan denne bleasure trend også ses på hotellernes udvikling: ”Vi har bemærket, at flere og flere typiske forretningshoteller tilpasser sig den udvikling, at forretningsrejsende bringer venner eller familie med på forretningsrejsen. Ændringer i indretningen eller længere morgenmadstid er nogle eksempler. Derfor ser vi en tendens til, at flere hoteller udvikler sig til at opfylde ønsker inden for både forretning og fornøjelse.”

Danske direktører bleasurer mere

86% af de danske direktører kombinerer forretning og fornøjelse (bleasure), når de rejser arbejdsrelateret. Det samme gør sig gældende for 63% af de forretningsrejsende generelt.

75% af de danske direktører bleasurer ofte eller næsten hver gang, de er på forretningsrejse. Tallet er 57% for de forretningsrejsende generelt.

Sådan bleasurer direktørerne, når de er på forretningsrejse:

  • Shopping: 49%
  • Sightseeing: 46%
  • Forlænger turen med ekstra dage: 41%
  • Mødes med private relationer: 35%
  • Besøger kulturelle seværdigheder: 30%
  • Medbringer familie: 24%
  • Medbringer venner: 3%
  • Bleasurer på andre måder: 32%

Kilde: BCD Travel, undersøgelse fra sommeren 2017 med 4.427 nordiske respondenter herunder 1.244 danskere.

Slut

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev udført på internettet af Kompas Kommunikation på vegne af BCD Travel i marts-april 2017. Respondenter blev rekrutteret af YouGov og SmartResponse. 4.427 respondenter fra Norge (1.113), Finland (1.045), Sverige (1.035) og Danmark (1.244) besvarede hele undersøgelsen. 71% rejser 1-4 gange årligt og 18% rejser mindst 5 gange årligt. 52 % mænd og 48 % kvinder besvarede undersøgelsen. 44 % var i alderen 18-39 år og 56 % i alderen 40 +. 38 % var fra små virksomheder, 26 % fra mellemstore og 36 % fra store virksomheder.

Brug af undersøgelsesresultaterne er kun tilladt med henvisning til BCD Travel.

Om BCD Travel

BCD Travel hjælper virksomheder med at få så meget som muligt ud af deres rejseudgifter. For rejsende betyder det, at vi sikrer deres sikkerhed og produktivitet, og at vi udruster dem til at træffe gode valg på farten. For travel managers og indkøbere betyder det, at vi rådgiver dem om, hvordan de kan øge værdien af deres rejseprogram. Kort fortalt hjælper vi vores kunder med at optimere deres rejser og at opnå mere. Det gør vi i mere end 108 lande med omtrent 13.000 kreative, engagerede og erfarne ansatte. Og det er på denne måde, at vi opretholder en brancheførende kundefastholdelsesrate (95 % over de seneste 10 år) med en omsætning i 2016 på $ 24,6 milliarder USD.

Om BCD Group

BCD Group er førende på markedet inden for rejseindustrien. Den privatejede virksomhed blev grundlagt i 1975 af John Fentener van Vlissingen og består af BCD Travel (global corporate travel management), Travix (online travel: CheapTickets, Vliegwinkel, BudgetAir, Flugladen og Vayama), Park ‘N Fly (ekstern lufthavnsparkering), Airtrade Holland og joint venture-selskaberne Parkmobile International (mobile parkeringsløsninger). BCD Group har mere end 14.000 medarbejdere og opererer i 108 lande med en samlet omsætning på 26,4 milliarder US dollars, herunder 10,4 milliarder fra partnersalg.