Nyt white paper fra BCD Travel: Engagerede rejsende træffer klogere valg

Et stærkt forhold til den forretningsrejsende sikrer bedre efterlevelse af rejsepolitikken


Bedre efterlevelse af rejsepolitikken forudsætter og kræver et tættere forhold mellem travel manageren og den forretningsrejsende.
BCD Travel har analyseret effekten af at engagere de rejsende og har offentliggjort resultaterne i et nyt white paper.

“I de seneste år er en ny type forretningsrejsende kommet til: En ægte gør det selv-entusiast, der i stigende grad tænker som en forbruger og ønsker at træffe sine egne valg”, fortæller Charuta Fadnis, Senior Director, Research & Intelligence hos BCD Travel. “Men det er ikke altid, at disse valg er lønsomme for organisationen. Et godt forhold til den forretningsrejsende gør det nemmere at påvirke købs- og rejseadfærden på en måde, der er gunstig for alle interessenter og øger sikkerheden”, tilføjer hun.

Udover en tiltagende forbrugeradfærd er der også eksterne faktorer, som påvirker den forretningsrejsende. Leverandører såsom hoteller, flyselskaber og bookingsider henvender sig løbende til de forretningsrejsende med tilbud og kampagner. Og derfor lurer fristelsen til at vige fra rejsepolitikken lige om hjørnet. Sikkerhed bliver dog i stigende grad en førsteprioritet for travel managere verden over, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at de rejsende engageres og overbevises om, at de skal efterleve den gældende rejsepolitik.

BCD Travel har samlet best practice, anbefalinger og viden om engagerede rejsende i et nyt white paper. ‘Get engaged: Empowering travelers to make smart buying choices’ giver en trinvis vejledning i, hvordan virksomheder kan få engagerede rejsende gennem en stærk plan, den rette ekspertise og hensigtsmæssig kommunikation. BCD Travel kommer også med anbefalinger til, hvordan travel managere stadig kan imødekomme de rejsendes præferencer, samtidig med at der tages højde for både det økonomiske aspekt og sikkerheden.

BCD Travels white paper er opdelt i tre trin:

  • Den rigtige plan: Omsæt rejseadfærdsdata til en specifik handlingsplan.
  • De rigtige værktøjer: Henvend dig til den rejsende gennem de digitale værktøjer, som de allerede bruger.
  • Den rette ekspertise: Få hjælp fra eksperter under eksekveringen.

BCD Travels white paper om traveler engagement kan findes på www.bcdtravel.dk/white_papers.