BCD Travel investerer stort i Kina og Hong Kong

Selskabet tager ejerskabsmajoritet i ’Greater China’-markedet.

BCD Travel har underskrevet en aftale, som giver selskabet ejerskabsmajoritet i sine joint venture-aftaler i Kina og Hong Kong. Aftalen giver BCD Travel aktiemajoriteten i en ny andel af Greater China-markedet, som er en af verdens hurtigst voksende økonomiske regioner. Aftalen omfatter BCD Travel Kina og BCD Travel Hong Kong.

“Denne investering er resultatet af omhyggelig og langsigtet planlægning,” siger Greg O’Neil, som er president for Asien og Stillehavsområdet hos BCD Travel. ”Som den største stakeholder i vores Greater China-venture, ser vi – sammen med vores betroede partner MF Jebsen – frem til at forbedre vores produkter og serviceydelser i dette vigtige marked”.

Det nye BCD Travel Greater China vil beskæftige mere end 470 medarbejdere, der opererer fra tre kontorer i Kina og et i Hong Kong. Med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker og en gennemsnitlig BNP vækst på 6,8 % om året, repræsenterer Greater China en betydelig mulighed for BCD Travels vækst i Asien og Stillehavsområdet.

“Vores ejerskabsmajoritet af Greater China er et udtryk for vores aggressive opkøbsstrategi,” siger John Snyder, der er president og CEO for BCD Travel. “Vi vokser i markeder, hvor efterspørgslen på forretningsrejser er stigende, og hvor vores kunder ønsker vores tilstedeværelse. Greater China åbner op for nye forretningsmuligheder for os i et af verdens største markeder.”